Brandstrategirapport

Langmach Ribe tilbyder brandteknisk rådgivning, når I skal have udfærdiget en brandstrategirapport.

Formålet med brandstrategirapporten.

Brandstrategirapporten dokumenterer brandsikkerheden ved ny-, til- og ombygninger. Formålet med brandstrategirapporten er at beskrive sikkerhedsniveauet indenfor brand på det enkelte byggeri og samtidig danner brandstrategirapporten grundlag for sagsbehandlingen ved den kommunale byggemyndighed og et evt. videre projekterings forløb.

Brandstrategirapporten og lovgivningen.

Brandstrategirapporten er en del af den brandtekniske dokumentation på ny-, til- og ombygninger og tager udgangspunkt i Byggeloven med henvisning til de funktionskrav, der er beskrevet i Bygningsreglementet, Beredskabslovgivningen og tekniske forskrifter.

Brandstrategirapporten beskriver bl.a.

  • Bygningens form og anvendelse
  • Bygningsafsnit og deres placering anvendelseskategorier og brandklasser.
  • Bygningens flugtvejsforhold, konstruktive forhold,
  • Bygningens brandtekniske installationer, brand og røgspredning samt redningsberedskabets indsatsmuligheder
  • særlige risici, der kan være gældende for det enkelte byggeri

 

Brandstrategien og de valgte løsninger udarbejdes af Langmach Ribe i tæt samarbejde med bygherre, arkitekt, ingeniør eller entreprenør.